Søg i bloggen

lørdag den 10. september 2011

Introduktion

Hermed en lille introduktion til bloggen!

Jeg hedder Elisabeth, er 23 år og studerer Kommunikation og It på Københavns Universitet med et studiejob ved siden af i en It-afdeling. Derudover bor jeg sammen med min kæreste, som ligeledes studerer, i Lyngby nord for København.

Jeg er rimelig glad for mad. Jeg elsker at kokkerere, bage, bladre i kogebøger og prøve spændende, nye opskrifter. Men grundet SU og begrænset løn fra studiejobs er det altså ikke det vilde madbudget, vi har her i huset - det tror jeg, mange studerende kender alt for godt. Men bare fordi pengene ikke er store, kan man godt lave lækker og sund mad. Det vil jeg gerne vise her på bloggen.

Så på denne blog vil jeg dele en masse opskrifter på de retter, jeg laver til os herhjemme - morgenmad, frokost, aftensmad og desserter. Foruden opskrifter vil jeg også dele nogle af mine tanker og overvejelser, hvad angår madbudget og planlægning.

Forhåbentlig kan det give noget inspiration til andre studerende eller andre, som gerne vil begrænse madbudgettet, men stadig få sund og lækker mad på bordet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar