Her har jeg brugt æbler, men i princippet kan man bruge stort set al slags frugt. Men æbler er billige og bliver altså super lækre i ovnen. Jeg har brugt rørsukker, men du kan sagtens bruge almindeligt sukker, hvis du ikke lige har rørsukker i skabene.
Æblecrumble
Ingredienser
3 æbler, skåret i store tern
1 tsk. rørsukker
35 g smør
60 g havregryn
2 spsk. rørsukker
Fordel æblestykkerne i et ovnfast fad og drys med 1 tsk. rørsukker.
Kom havregryn, smør og rørsukker i en skål. Smuldr det hele mellem fingrene, til det bliver til en smuldredej. Fordel det over æblerne.
Bag æblecrumblen i ovnen ved 180 grader (varmluft)/200 grader (almindelig ovn) i ca. 25-30 minutter, til dejen er gylden og sprød. Server evt. med lidt mager creme fraiche eller græsk yoghurt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar